Tid til sommerdæk på bilen

Når vinteren har fortrængt sig er det vigtigt at få skiftet dine vinterdæk ud med nogle sommerdæk. Der er stor forskel på de to typer dæk, og derfor er vigtigheden af sommerdæk om sommeren lige så vigtig, som vinterdæk er om vinteren.

Udvalget af sommerdæk er mange, da der finder mange forskellige producenter og varianter, og derfor kan det være en god idé at tjekke FDMs dæktest, før du investerer i et sæt nye sommerdæk – du skal helst ikke ende med at købe et dårligt sæt dæk.

Vigtigheden af korrekte dæk

De senere år har vintrene været lange herhjemme, hvorfor det har været nødvendigt at køre med vinterdæk i flere måneder end normalt. Oftest er sommerdækket det dæk, som man kører rundt med på de danske veje flest måneder om året, mens man er opmærksom på at få skiftet over til vinterdæk, som frosten begynder at indtræffe.

Dog er der mange, som ikke får skiftet over til sommerdæk, når termometeret viser plusgrader hele døgnet rundt, og det er en stor fejl, som alt for mange desværre begår. Som erfaren billist vil du hurtigt kunne mærke forskel på, om en bil har sommer- eller vinterdæk på, mens det ofte kan være sværere for nyere billister. Om det er en del af forklaring står dog hen i det uvisse.

Forskel mellem sommerdæk og vinterdæk

Problemet er, at vinterdæk ikke har de samme egenskaber som sommerdæk og omvendt. Og det er dækkene, som skal klare nedbremsningerne for dig, hvor disse bliver belastet med store kræfter. Her er en af ulemper ved vinterdæk, at de generelt bremser dårligere på tør vej end sommerdæk, og derfor kan det være utrolig farligt, hvis ikke du får skiftet dine vinterdæk om til sommerdæk, når først foråret har meldt sin ankomst.

Vinterdæk

Vinterdæk er særligt gode, når der er frostgrader og sneen ligger på vejene. De skyldes opbygningen af dækkene, hvor der er større og mere dybe riller på vinterdækket, som kan trænge ned i sneen og dræne vandet hurtigt.

Sommerdæk

Sommerdækket har derimod en mere glat overflade, og er derfor godt til tør kørsel. Her ruller billen mere gnidningsfrit. Dog møder sommerdæk deres store udfordring, når det regner, og vejene bliver våde. Ikke at dækkene er elendige, men her ses ofte problemer med særligt de dårlige sommerdæk.

Der er mange, som går efter støjsvage dæk, samt et dæk med lang levetid. Det er bestemt heller ikke uvæsentlige parametre, men i FDMs dæktest vægtes disse kun 10 %, mens egenskaberne på våd vej vægtes med hele 40 %. Derfor bør du have dette som en særlig prioritering, når du skal finde dit nye sommerdæk, og det kan være en god idé at konsultere FDMs dæktest i Motor, hvor du kan finde de dæk, som opfylder kravene til sommerdæk bedst.

Hold øje med slidtagen

Et sommerdæk er ikke helt glat, som du kender det fra racerdæk i eksempelvis Formel 1 og Le Mans. Der er nogle riller, som skal dræne vandet væk i tilfælde af regnvejr, og disse må ikke slides alt for meget ned, da dækket så ikke længere har samme egenskaber, og kan sikre dig en sikker kørsel. Et dæk, som er slidt ned til 4 mm har ved testmålinger kun 11 % kontakt med en våd vejbane, hvis hastigheden er 125 km/t. Lovkravet lyder, at et dæk skal have en mønsterdybde på minimum 1,6 mm., men FDM anbefaler, at et dæk kun slides ned til 3 mm. mønsterdybde. Et nyt, godt sommerdæk har ofte en mønsterdybde på 8-9 mm., hvorfor der er noget at give af.

Det er vigtigt, at du ikke benytter vinterdæk på tør vej og ved alt for mange plusgrader, da du derved slides hurtigere på rillerne, og vinterdækket derved mister sine egenskaber. Samtidig er rillerne dybere og flere, hvorfor dækket har en ringere bremseevne end sommerdæk. Så husk nu at få skiftet til sommerdæk.

Hvad med helårsdæk?

En klassisk fejl herhjemme er også, at mange fejlagtigt tror, at deres bil er udstyret med helårsdæk. Det er de sjældent, og der er stor forskel på sommerdæk og helårsdæk. Forskellen på helårsdæk og sommerdæk er, at helårsdæk er markeret med et M+S mærke, hvor der er forsøgt at samle egenskaberne fra sommerdæk og vinterdæk i ét samlet dæk. Det kan ikke lade sig gøre 100%, hvorfor det klart anbefales at have ét sæt af hver (sommer og vinter).

Helårsdæk fungerer generelt også bedre til vinterkørsel, mens bremselængden er længere på tør og våd vej, som gør sig gældende om sommeren.

Tjek dine dæk samt regler for udlandet

Det er vigtigt, at du kører på et godt sæt sommerdæk, og derfor bør du altid tjekke dit dæk løbende for slidtage, punkteringer, sten i dækket etc. Der er mange faktorer, som kan påvirkedækket egenskaber, og i sidste ende kan et godt sommerdæk være forskellen mellem liv og død.

For udlandet kan der gælde forskellige regler for kørsel med sommer- og vinterdæk, og derfor bør du altid tjekke lovgivningen for det land, du evt. skal på kør-selv-ferie i for at være sikker på, at dine sommerdæk lever op til kravene der. Dertil er det dumt at køre flere tusinde kilometer på dæk, som kun har 3-4 mm. mønster tilbage (altså halvslidte dæk), da varmen og den lange køretur hurtigt kan slide gummien af.