Forsikring mod arbejdsløshed

Hvis du ønsker at modtage dagpenge hvis du skulle blive fyret, så kræver det at du er medlem af en a-kasse. Man skal have været medlem af en a-kasse i et år for at være berettiget til dagpenge. Så hvis man endnu ikke er medlem, så gælder det om at blive det nu, så du kan nå at få den anciennitet der kræves.

I Danmark kan man få kontanthjælp hvis ikke man er berettiget til dagpenge, men denne sats er meget lavere, og er så lille at man knap nok kan eksistere. Er du nyuddannet, så kan du opleve at det er svært at få et job lige med det samme, men ved at være medlem af en a-kasse som studerende, så kan du få dagpenge hvis du ikke finder et job, eller alternativt supplerende dagpenge hvis du kun kan få vikararbejde eller lignende.

Pris og kvalitet hænger ikke sammen

Der findes mange a-kasser, men vælger man den billigste a-kasse, så får man det samme beløb udbetalt, som hvis man vælger en dyrere løsning. Det er også a-kassens job at vejlede og hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet, og har man en meget speciel profession, så kan det være at man skal vælge en specialiseret a-kasse, hvis chancerne for at få job er lille, eller speciel rådgivning er nødvendig.

Pt. ligger dagpengeniveauet på ca. 17.000 kr. om måneden, og ønsker man flere penge udbetalt, så er der mange a-kasser der tilbyder såkaldt lønsikring, dvs. at man mod at betale et større beløb om måneden kan få et større beløb udbetalt.

I dag er ca. 7 ud af 10 som er på arbejdsmarkedet medlem af en a-kasse, og det giver en dejlig følelse af tryghed, alligevel er der også nogen som ikke er medlemmer, og det kan de jo også have deres grunde til. Hvis du er i tvivl så skal du se på om du kan leve uden dagpenge. Det skal siges at kontanthjælp ikke er noget man automatisk er kvalificeret til, så hvis man har en formue, og det kan være i form af bolig bil osv., så er det ikke sikkert du får noget overhovedet, og derfor skal man leve af sin formue. Mange mennesker er ikke klar over dette, og derfor er de ikke medlem af en a-kasse, men når de så oplever at blive fyret indser de at det med a-kasser er en god ide.