Hvem har ansvaret for krisen?

Hvis vi åbner for nyhederne, hvad tales der så rigtig meget om? Der tales om hvordan krisen nu igen er årsag til at et firma har måtte fyre en masse af deres medarbejdere.

 

Hvis vi åbner for tv avisen, hvad tales der så om? Der tales om at indtjeningen er negativ i dette ellers så succesfulde firma, og oplæseren beskriver i detaljer, at firmaet nok snart kommer til at afskedige nogen af deres medarbejdere.

 

Hvis vi åbner for de regionale nyheder, hvad hører vi så? Vi hører oplæseren tale om mindre lokale virksomheder der har tomme ordre bøger, firmaer der har svært ved at “overleve” og måske ikke ”klarer” den.

 

Hvis vi hører til en af dem som hver dag tager toget, kan vi altid finde gratis aviserne på alle stationer, og vi tager næsten alle lige avisen med. Hvad læser vi når vi åbner avisen eller blot læser på forsiden? Vi får smidt ord med store typer lige i ansigtet, som omtaler krise, på den ene eller anden måde. Vi kan læse historierne, som vi aftenen før hørte om i nyhederne, vi ser omtale af samme krise historier som nyhedsoplæseren fra tv avisen fortalte os, og vi kan læse mindre artikler om de lokale kriser som blev omtalt i de regionale nyheder.

 

Hos DR kan vi alle lige få de sidste nyheder kl.12 og kl.15 i form af DR update og igen lidt senere kl.18:30 og kl.21:00

Hertil kan vi så lægge et utal af nyheds udsendelser fra DR radio’s programmer, samt et endnu større antal af nyheds ”break” fra alle vores danske lokale radiostationer, som sender nyheder mange gange hver time. 


Jeg forsøgte at finde ud af hvor mange danske lokale radiostationer der findes som sender nyheder løbende, men jeg måtte konkludere at antallet bare var stort.

 

Hos TV2 kan jeg lige nu imens jeg skriver dette tælle seks nyheds udsendelser om dagen. Den første starter kl. 6:00 og den sidste starter kl. 22:45. Dertil skal lægges den nyhedsstribe der kører nederst på skærmen i nogle af TV2’s andre udsendelser.

 

De ”gamle” formiddags aviser som i dag udkommer om morgenen sammen med de gamle morgenaviser står selvfølgelig ikke tilbage for at bringe deres part af nyhederne og med deres ”spisesedler” som hænger udenfor enhver kiosk m.m.. 

Det giver os endnu en rig lejlighed for lige at få overskriften på dagens hovednyheder. 

 

Jeg påstår ikke at medierne har ansvaret for krisen, men ved hele tiden at omtale krisen på den ene eller anden måde, er det medierne der er årsagen til at det kommer så vidt.

 

Hovedansvaret ligger hos os selv, og det er os selv der nu afgører hvilken vej vi skal. Skal vi dybere ned i endnu mere krise, eller skal vi vende denne krise til mere lykkelig fremtid.

Om forfatteren

Søren Egstrup er personlig coach (Life-coach) og har i mange år beskæftiget sig med personlig udvikling. Min interesse for mennesker har gjort, at jeg har skabt http://egstrup.dk