Den første skoledag

Der var noget helt særligt ved den første skoletaske, og jeg kan stadig tydeligt huske min første skoletaske.
Den var pink med farvet mønster og føltes kæmpestor første gang jeg fik den på ryggen. Og jeg følte mig kæmpestor.
Min bedste veninde fra børnehaven Nana og jeg skulle starte i Børnehaveklasse - som det hed dengang - sammen, og vi var vist meget spændte. Når jeg kigger på fotos fra den dag, ser vi hvert fald meget glade og spændte ud.
Min bror ventede på mig i skolegården, da vi for første gang gik ind gennem porten til skolen. Han gik i femte klasse, og jeg husker at jeg syntes, han var utrolig stor og sej.
Jeg husker ikke så meget fra selve dagen, men jeg husker bestemt glæden og stoltheden ved nu at være skoleelev og ikke længere være børnehavebarn. Og jeg husker stoltheden over min pink skoletaske med matchende penalhus, der var stopfyld fyldt med farveblyanter og hviskelæder med duft. I dag når jeg går i skole, som nu hedder universitet, har jeg ganske vidst en skoletaske på ryggen, men den er ikke stor og pink, og jeg behøver ikke spænde bæltet om maven, for at kunne bære den. En del af mig  er glad for og også lidt stolt over bare at bære en Mac book air,  men en del af mig længes også tilbage til dengang hvor det fedeste var den store pink rygsæk og det matchende penalhus.                                                                        

Om forfatteren

Studeende med interesse i alt mellem himmel og jord. Jeg skriver det jeg har på hjertet, og det jeg mener andre vil kunne få glæde af