Din guide til håndboldudstyr

Håndbold har udviklet sig meget igennem tiden, og fra at være et spil man spillede udenfor i den spæde start, har der været flere faser, og hurtigt blev spillet flyttet indendørs, til i dag hvor der hele tiden kommer nyt udstyr på markedet. Kigger man på de professionelle, så kan man spotte hvilket udstyr der er værd at gå efter.

Ligesom i de fleste idrætsgrene, så bliver man ikke god ved at have det rigtige udstyr, det kræver talent og hårdt arbejde, men med de rigtige ting til sin hjælp bliver vejen til succes kortere, og jo mere man træner desto mere fokus bør man have på udstyret.

Vælg den rigtige håndboldsko

Skal du have nye håndboldsko,så er her en gennemgang af hvad du skal være opmærksom på. Typen af sko du skal vælge afhænger af hvor på banen man spiller, da ens funktion og belastning kan være anderledes fra position til position. Er man en hurtig og fintestærk spiller, f.eks. fløjspiller, så skal man have en sko der er let og har en hurtig respons, hvorimod de lidt tungere spillere, f.eks. en stregspiller, de skal vælge en sko som har en tykkere mellemsål og dermed har en større stødabsorbering.

Derudover skal man gerne have en sko med god ventilation, så foden kan ånde. Er man en tung spiller, så skal man især have fokus støddæmpning. Skoens hælkap har en vigtig funktion, da den skal sørge for at man undgår vrid i fodleddet, derfor skal man sikre sig at ens håndboldsko har en stabil hælkap. Til sidst er det vigtigt at være opmærksom på at der er stor forskel på hvor brede fødder man har, hvis man f.eks spiller i en bred sko, men man har en smal fod, så øges chancerne for at man vrider om.

Andet vigtigt udstyr

Når man har styr på sine sko, så er næste skridt at få den rigtige beskyttelse til sin krop. Tidligere var den mest brugte beskyttelse knæbeskyttere, men i dag er det mere beskyttende kompressions sportsundertøj, som har puder på hofterne og holder kroppen varm, så man mindsker risikoen for skader. Det kan også være skulderbind, armsleeves eller lignende.

Grunden til at netop kompressionstøj er blevet populær, skyldes at man ikke tidligere har haft muligheden for at købe dette, og da forskning har vist at restitutionen blivere kortere efter træning og kamp de steder hvor man benytter kompression, så er det et tilvlag som man bør overveje. Ønsker man at have et øget fokus på restitution, så kan man læse mere om kosttilskud her, og se at ksoten og timingen af denne også spiller en rigitg stor rolle.