Sådan finder du det rette fiskegrej efter dine behov

Hvilken slags fiskegrej du skal købe, og om du skal investere i dyrt kvalitetsgrej, afhænger helt af, hvilke behov du har, og hvilke intentioner du har fremadrettet. Hvis du i forvejen ved, at du nyder at fiske, og generelt kan lide at bruge tid i naturen, bør det i den grad overvejes, at investere i noget dyrt udstyr, hvor kvaliteten er i orden, og garantien er lang. Hvis du derimod er mere lystfisker, som måske sejler ud et par gange om året, er det ikke sikkert, at dit behov for dyrt udstyr er det samme. Der er heldigvis altid grej at finde, hvad enten du er nybegynder eller erfaren fisker – det handler bare om at finde det rette.

Du skal først gøre op med dig selv, helt realistisk, hvor meget du kommer til at bruge dit udstyr: hvis du bruger penge på dyrt udstyr, er det en skam, hvis det står i garagen eller ligger på loftet det meste af tiden, og kun kommer ud en gang i mellem. Vær derfor realistisk og find en middelvej mellem dine forhåbninger og dine reelle muligheder for at komme afsted. Hvis du ønsker at købe grej til dine børn, er det en god idé at starte med noget udstyr der ikke nødvendigvis er alt for dyrt – børn har det med at gro ud af hobbier, og hvis det skulle ske, er det ærgerligt at have brugt en masse penge på udstyr. Start derfor i det små, og hvis interessen vokser, kan du med fordel opgradere deres udstyr til noget bedre, eller mere af det. 

Hvilke fisk vil du gerne fange?

En anden ting der er værd at overveje, er hvilke typer af fisk du vil fange. De store fisk kræver selvfølgelig noget andet udstyr end de små gør, men heldigvis findes udstyret til begge kategorier i flere forskellige prisklasser. Der findes mange forskellige kategorier af fiskeri – fluefiskeri, kystfiskeri og havfiskeri, blot for at nævne nogle få. Da kategorierne er vidt forskellige, hører der selvfølgelig også vidt forskelligt grej til. 

De mest almindelige typer af fiskeri for den almindelige dansker er fluefiskeri (fisk med flue, fangst er laks og ørred), kystfiskeri (fisk fra havn eller mole, fangst er havørred, makrel eller sild) og havfiskeri (fisk fra båd eller kutter, fangst er torsk eller helleflynder). For at fiske på disse måder, skal man blot have et fisketegn, udstyr, tålmodighed og godt humør. Der findes også fiskeri hvor ruser eller garn bliver brugt, dog skal man have et fritidsfisketegn for at benytte disse. 

Husk også på, at fisk reagerer forskelligt på forskellige typer af kroge, de farver krogene har, på forskellige blink og på den madding der sidder på. Det er vigtigt at vælge den rette type, så du lettere fanger den slags fisk du ønsker at fange. Derudover kan du også overveje om du vil anvende en rygeovn til tilberedning af fisk eller om du vil fange den og tilberede den på almindelig vis.

Fiskegrej kan både købes online og i fiskeri/ outdoor butikker, og der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge ting. Hvis du på forhånd ved præcis hvad du leder efter, og hvilke mærker du foretrækker, kan det betale sig at bestille det over nettet, så du undgår at bruge unødigt tid på at køre efter en butik, og du kan med det samme se på nettet, om din ønskede vare er på lager – det kan man ikke altid i butikken. På den anden side, hvis du er ny i feltet, eller bare vil prøve noget nyt udstyr, og ønsker/har brug for råd og vejledning, kan det bedst betale sig at tage ned i butikken og spørge dem ad. De vil vide, hvad der er bedst til netop dét du har i tankerne, og kan foreslå produkter efter dit budget. 

Om forfatteren

Jesper Nielsen