Sæt din MacBook til dit TV

Hvis du kigger på mulighederne for at streame dine favoritfilm og TV-serier i dag kan du hurtigt blive rundtosset, for hvilken af de mange muligheder skal man lige vælge? Hver eneste dag kommer der nye tjenester til, og streaming er for alvor blevet populært i Danmark.

 

I takt med at interessen for streaming stiger hos forbrugerne er udvalget også steget, og mange af os har i dag adgang til alt fra Champions League-fodbold til de mest tøsede tøsefilm direkte fra vores computer. Men hvor sjovt er det lige at se lille Messi drible rundt på en 13” computerskærm?

 

Vores computer har endeløse muligheder for at vise underholdning, men skærmen er ikke beregnet til det – den er simpelthen for lille. Derfor skal vi have ført billedet fra computeren op på vores TV, så vi kan følge med i Messis finesser ned til de mindste detaljer.

 

Har din computer en HDMI-udgang?

Hvis du er i den heldige situation at din computer har et HDMI-stik, så er det meget nemt at overføre billedet fra computeren til dit TV.

 

I det tilfælde skal du blot bruge et HDMI-kabel, som kan købes billigt i diverse netbutikker. Sådan et kabel koster ikke meget mere end 20-30 kroner, og så kan du pludselig se alt din favoritunderholdning direkte på dit TV.

 

Hvis du har en Windows-computer af nyere dato, så er der stor sandsynlighed for at den har en HDMI-udgang. Også den nyeste MacBook med Retina skærm har en HDMI-udgang, men der findes altså desværre mange MacBooks uden denne smarte funktion.

 

Og hvad gør du så?

 

Har din computer ikke en HDMI-udgang?

Hvis du har en MacBook er det langt fra sikkert at den har en HDMI-udgang, men måske har den alternativt en Mini Displayport / Thunderbolt udgang.

 

I så fald har du nu to muligheder, hvorpå du kan omdanne Mini Displayport / Thunderbolt udgangen til at kunne passe til en HDMI-indgang i dit fjernsyn.

 

Mulighed 1: Mini Displayport / Thunderbolt til HDMI-adapter
Her bruger du en lille adapter - som du fx kan købe her - som omdanner din Mini Displayport / Thunderbolt-udgang til en HDMI-udgang. På den måde kan du herefter bruge et almindeligt HDMI-kabel til at sammenkoble de to enheder; altså din computer og dit TV.

 

Mulighed 2: Mini Displayport / Thunderbolt til HDMI-kabel

Her bruger du et specielt kabel som har et Mini Displayport / Thunderbolt stik i den ene ende, og et HDMI stik i den anden ende. Dette kabel er en smule dyrere end førnævnte adapter, men hvis du ikke i forvejen har et HDMI-kabel, så kan denne 2-i-1 løsning være en god investering.

 

God fornøjelse med at se billedet fra din computerskærm på dit TV!

Om forfatteren

Online skribent om diverse emner der interesserer mig.