Er maskinoversættelse et valg?

Når en oversætter arbejder med en oversættelse, er der en kompleks række arbejdsprocesser, som modsiger den tilsyneladende enkle proces, der finder sted. Det har længe været datalingvisters mål at opnå fuldstændigt automatiske maskinoversættelser af høj kvalitet, men men på trods heraf er dette mål stadigvæk uden for rækkevidde. Med de ressourcer vi har til rådighed i dag, er maskinoversættelse så overhovedet et realistisk valg?

Ind vi går videre, vil det være en god idé at analysere selve oversættelsesprocessen for at få en forståelse for de problemer, som skal overvindes ved hjælp af oversættelsessoftware…processen er således:

Oversætteren skal forstå kildeteksten fuldstændigt ud fra et grundig kendskab til sprogenes:

·    Grammatik – Regelsættet, som bestemmer brugen af et sprog.
·    Syntaks – De regler, som bestemmer sætningers struktur, og dermed sådanne sætningers grammatik.
·    Idiomer – Udtryk eller vendinger hvis betydning ikke stammer fra deres  ordrette oversættelse, men fra et kendskab til deres lokale sprogbrug, f.eks. ‘det regner skomagerdrenge’.
·    Semantik – Studiet af kulturspecifikke betydninger eller begreb inden for et sprog.
·    Kulturel struktur – Grundlaget for at kunne forstå en adskilt gruppe menneskers ‘aktivitetsmønstre’.

Når først det er klaret ved hjælp af forståelse for de samme egenskaber i målsproget, er der opstået en konvertering, som resulterer i den færdige oversættelse.

Så hvilken teknisk metodologi kan maskiner anvende til at kopiere ovennævnte proces?

Den første og mest elementære er ‘ordbogsbaseret’ oversættelse. Det vil sige, at oversættelsen foretages på samme måde som en ordbog – ord for ord. Det kan imidlertid frembringe et temmelig meningsløst resultat uden noget forbindende tema. Det kan ikke desto mindre danne ‘grundlaget’, hvortil anden metodologi kan tilføjes.

Den næste metode, som kan anvendes, er statistisk maskinoversættelse. Det er en noget kompleks oversættelsesmetodologi, men for at gøre det enkelt, den tager to samlinger tekst og sammenligner og afpasser dem med hinanden. Dermed kommer den frem til en slags lighed, hvilket gør den i stand til at frembringe et slags statistisk udformet resultat.
Den sidste metode er intersproglig maskinoversættelse. Intersproglig maskinoversættelse tager et kildesprog og forvandler det til et sprogafhængigt medie – et lingua (minder om konverteringen fra alfabet til binære 1-taller og 0’er). Derefter vil målsproget blive udviklet fra dette interlingua. Der er tale om en vigtig metodologi, idet begrebet med at konvertere et sprog til en abstrakt  repræsentation inden gendannelse er et kerneprincip, som anvendes inden for kunstig intelligens.

Så har en kombination af førnævnte teknologiske tilgange gjort maskinoversættelse til et realistisk valg? Tja, i øjeblikket er svaret nej…eller rettere sagt ikke som en alenestående metode. Problemet med et sprog er, at selvom det følger generelle regler, er reelt brug i virkelighedens verden åben for en utrolig bred varians, der er altid sproglige undtagelser, og alle bruger vidt forskellige udtryksformer, hvilket gør det svært for alle mekaniske metoder at tage hensyn til dette.

Men maskinoversættelse kan ofte producere et acceptabelt resultat og kan derfor anvendes som et tidsbesparende redskab til hurtigt at komme op med en løs oversættelse af tekstmassen, inden den videregives til en oversætter til forbedring. Mange oversættelsesbureauer bruger rent faktisk sådan en procedure, og hvis du gav alle oversættelsesservicer i Storbritannien en tekst, ville du sikkert opdage, at det er tilfældet. I sidste ende er det kun en fordel…som maskinoversættelser forbedres, vil den tid, det tager at lave en oversættelse, blive reduceret og dermed også prisen.

Om forfatteren

Lingo24 tilbyder seriøs oversættelsestjenester i flere sprog. Hos Lingo24 kan du få din oversættelseservice lavet i Århus.