Er multikulturelle samfund mere tilbøjelige til at skabe polyglotter?

I disse tider er det multikulturelle samfund et emne i alle diskussioner om national demografi, og det er konsekvensen af den skiftende blandede sammensætning i byområder eller resultatet af grænseoverskridende migration. Det er ofte blevet fremført, at en direkte konsekvens af det multikulturelle samfund er tendensen til at skabe polyglotter, men er der i overhovedet noget grundlag for det?

Når to forskellige, men adskilte kulturelle grupper lever side om side, vil denne nærhed i teorien føre til, at de får et praktisk kendskab til hinandens sprog, hvilket letter interaktionerne. Lad os derfor undersøge nogle eksempler på multikulturelle samfund for at se, om teorien holder stik.

Første eksempel er de vestlige og sydvestlige stater i USA. Der har været spansk tilstedeværelse i dette område siden 1761, for dengang var det meste af regionen faktisk en spansk koloni. I 1820’erne overgik territoriet til USA, men den spanske indflydelse har siden da været meget stærk, og i dag er nogle områder mest latinamerikanske, og tendensen er støt stigende.

Men hvad med sprogenes gensidige påvirkning i de områder? Det ser ud til, at polyglotteorien bliver bekræftet, da både latinamerikanske og ikke-latinamerikanske kulturelle grupper har et rimeligt kendskab til hinandens sprog.

Lad os så se på et andet eksempel, nemlig Indien. Indien er en republik og består af 28 stater og 7 territorier. Indien har 18 officielt anerkendte sprog, men i alt eksisterer der 407 forskellige sprog. Hver stat har sin egen kultur, og indbyggere, der kommer fra andre stater, er tilbøjelige til at danne adskilte grupper. Så man kan sige, at Indien er den ultimative test for polyglotteorien.

Teorien bliver igen stort set bekræftet i dette eksempel. Det fleste indbyggere i en stat, især dem, der bor nær grænsen, har et praktisk kendskab til nabostatens sprog, og i de stater, der grænser op til mere end én stat, er det ikke usædvanligt at finde et rimeligt kendskab til alle nabosprog SAMT de to officielle sprog i Indien, nemlig hindi og engelsk.

Men der er også eksempler, som taler imod polyglotteorien.

Et eksempel er de britiske udvandrere i Spanien. Som de fleste kulturelle grupper er de tilbøjelige til at danne deres egne fasttømrede samfund, og selv om mange af dem har lært spansk, bør det dog siges, at der er mange, der selv efter mange års ophold i landet, ikke har lært sproget. Der er heller ikke mange lokale spanske indbyggere, der har taget imod det engelske sprog, bortset fra de steder, hvor arbejdet inden for turismen kræver det.

Et andet eksempel, der taler imod teorien, er de mange forskellige asiatiske samfund i England. Selv om samfundene har eksisteret der i nogle generationer, har det asiatiske sprog ikke spredt sig uden for dem.

Alt i alt kan man ikke endegyldigt konstatere en sammenhæng mellem multikulturelle samfund og polyglotti. Kun tiden vil vise en eventuel sammenhæng. Indtil der kommer bredere lingvistisk forståelse om emnet, kan vi benytte tjenester leveret af oversættelsesvirksomheder i London og mange andre store byer til at bygge bro over kløften.

Om forfatteren

Artiklen er givet af Lingo24 oversættelsebureauer som tilbyder  oversættelser  i mange sprog og gratis nyttige udtryk på verdens mest talte sprog.