Kommer vi til at se et andet sprog end engelsk som det foretrukne internationale sprog?

Ved en meningsmåling foretaget ved en tilfældig rundspørge på gaden i Storbritannien ville de fleste svare nej til det ovenstående spørgsmål. Hvis den samme rundspørge blev foretaget i USA, ville svaret uden tvivl være et klart og rungende nej. Dette er måske, hvad man kan forvente, eftersom der i begge lande naturligt nok er en stærk præference for engelsk som det dominerende verdenssprog.

Hvorfor mener folk, at vi ikke vil komme til at se et andet verdenssprog end engelsk, og hvad baserer de deres svar på? Mange af de adspurgte ville sikkert ikke foretage nogen større overvejelse og blot afvise den mulighed per automatik. Den tilgang er slet ikke usædvanlig og heller ikke overraskende. Engelsk er i dag det mest udbredte og anvendte internationale sprog og har fået status som et såkaldt "lingua franca", dvs. som universalsprog for folk med forskelligt modersmål.

Dette er grunden til, at mange antager, at sprogets dominans vil fortsætte i det uendelige. Men selv et hurtigt tilbageblik på historiens gang modsiger imidlertid den opfattelse.

Historien viser, at et sprogs udbredelse og dominans er en konsekvens af materiel dominans, hvad enten denne er af militær eller økonomisk karakter. I oldtiden fra år 4000 f.Kr. og op til omkring år 2000 f.Kr. var det sumeriske/mesopotamiske rige den dominerende kraft, og det gjorde sumerisk og senere akkadisk til de fremtrædende sprog i hele det vidtstrakte rige.

Det næste klare eksempel er det romerske rige. Romerriget bestod i næsten tusind år (de præcise datoer kan diskuteres). Da riget var på sit højeste, dækkede dets territoriale grænser omkring 6 millioner kvadratkilometer. Landene, som riget strakte sig over, er almen viden og behøver ikke at nævnes her. Det fælles sprog inden for Romerrigets grænser var, selvfølgelig, latin.

Hvis vi går frem i tiden var det næste verdensomspændende imperium det britiske imperium. Da det britiske imperium var på sit højdepunkt, dækkede det næsten en fjerdedel af jordkloden, og det verdensomspændende britiske herredømme var kraftigt medvirkende til at gøre det engelske sprog til det førende verdenssprog. Det engelske sprogs nuværende status som lingua franca er desuden blevet hjulpet godt på vej af USA's globale dominans efter anden verdenskrig.

Så hvad fortæller historien os? Vil vi komme til at se et andet internationalt fællessprog end engelsk?

Svaret er, at det kan vi meget vel komme til!

Se for eksempel på Kina. Kina er kraftigt på vej til at overgå selv USA, hvad angår økonomisk vækst, i løbet af få år. Kinas indflydelse i Afrika og Mellemøsten er vokset betydeligt, og landet er med lynets hastighed og i al ubemærkethed i gang med at opkøbe aktier og virksomheder verden over.

Hvis Kina skulle gå hen og overtage rollen som den dominerende globale aktør, hvilket alt tyder på godt ville kunne ske, burde vi hellere se at få opfrisket vores mandarin! Jeg foretog for nylig min egen undersøgelse for at se, om der var nogen understøttelse af denne teori. Jeg spurgte bl.a. et London-baseret oversættelsesbureau, som bekræftede en tendens i den retning.

Er det overhovedet muligt, at der i fremtiden vil være mennesker verden over, som taler flydende mandarin på grund af en global kinesisk dominans? Eller er det muligt, at et helt andet land som f.eks. Indien eller Rusland ville kunne blive den næste markante magtfaktor på verdensplan?  Magtbalancen har flyttet sig op i gennem hele historien, og enhver med en smule historisk forståelse ved, at historien altid gentager sig selv.

Om forfatteren

Ioana Mihailas

Lingo24 oversættelser tilbyder oversættelse dansk engelsk