Forudsigelig fremtid?

For nyligt faldt jeg i snak med en kvinde i toget. Her er hvad jeg oplevede:

Denne kvinde har en 22-årig søn. Sønnen bor, af forskellige årsager, stadig  hjemme. Hver dag kører han i sin bil 20 km frem og tilbage mellem bolig og arbejdsplads. Han arbejder som svejser i en større virksomhed.

Både han selv og hans mor er bekymret for, at han lægger sig ud og får det stadig sværere  ved at passe sit tøj. Han sidder om morgenen i sin bil, han sidder og svejser, han sidder igen i sin bil, og om aftenen sidder han og ser TV. Ikke megen fysisk aktivitet.

Burde det komme bag på nogen , hvis han om nogle år får helbredsmæssige udfordringer? I øjeblikket tager han på i vægt og får ikke rørt sig.

Hvem har  valgt det liv, han lever? Hans mor fortalte mig under middagen, at hun ikke kunne få sig selv til at bede sønnen om at cykle på arbejde, fordi det er alt for langt med 20 km hver vej....

Da jeg selv læste til skibsingeniør som 30-årig, og var et par måneder i praktik på Nordsøværftet i Ringkøbing. Jeg boede i et sommerhus i Søndervig, hvilket betød 10 km på cykel hver vej hver dag i to måneder. Når jeg vågnede om morgenen, var det første jeg gjorde at se, hvor vinden kom fra. Hvis der var vestenvind, havde jeg god tid, men hvis vinden kom fra øst, betød det modvind og så skulle jeg af sted så hurtigt jeg kunne. Selv i regnvejr cyklede jeg – iført regntøj. Det var efterår og koldt, så jeg fandt hurtigt ud af, at jeg midtvejs skulle tage min varme vinterfrakke af, for at undgå at være svedig, når jeg kom frem. For mig var der ingen tvivl om, at jeg selvfølgelig cyklede, for at komme på ”arbejde”. Jeg var stolt af mig selv, min præstation og er sikkert vokset p.g.a. min stædighed. En god måde at vække kroppen på om morgenen - og for mig fungerede det godt indirekte at kombinere motionen med arbejdet. Dermed var min øvrige fritid fri til andre fornøjelser og gøremål.

Tilbage til den unge svejser:
Når det går ligeud i vindstille kører en habil cyklist ca. 20 km/timen. Det vil tage den unge mand cirka en time at køre på arbejde. Lige nu bruger han 45 minutter i bil.
Helbredsmæssigt og energimæssigt vil det gøre en kæmpe forskel for ham - på sigt. Hvis han valgte at cykle i stedet for at køre  bil, ville det også være en helbredsmæssig investering han har gavn af resten af  sit liv. Og han ville samtidig kunne spare penge på udgifterne til en bil - samt selvfølgelig mindre CO2-udledning.

Ret hurtigt ville han formentlig også opleve øget energi om aftenen, så han havde lyst til andet end blot at sidde foran fjernsynsskærmen.

Konsekvensen af dette valg ville være et bedre helbred, god form og et større velbefindende.
Så hvorfor vælger han at køre i bil i stedet for at cykle?

Vores holdninger startede oprindeligt hos vores forældre. Det er dem, vi har lært allermest af.

Så hvor meget skal vi egentlig blande os i vores voksne børn gøren og laden? Selv hvis de har valgt et usundt liv?

Hvad ville du selv have valgt? Prøv at sætte dig i moderens eller sønnens sted.

Ingen kan motivere andre. Vi kan kun motivere os selv. Men vi kan inspirere andre til at gøre noget andet, end det de gør nu – hvis de ønsker noget andet end det, de har nu. Jeg selv bliver også inspireret af andre, der er et sted i deres liv, jeg selv gerne vil være.

Om forfatteren

Mikael Hoffmann har siden 1994 været selvstændig og er uddannet ID-psykoterapeut. Han arbejder som psykoterapeut og coach med telefonklienter i hele landet og klinik på Frederiksberg. 

www.MikaelHoffmann.dk