Hvad er en fobi egentlig?

Det kan være du er bange for mørket, eller højder. Måske er du skrækslagen for edderkopper. Andre er bange for fødder og små rum, eller store pladser eller dværge. Utrolig mange mennesker er bange for at flyve. Den hyppigste grund til at folk går til terapi er, for at gøre noget ved deres fobier. Andre lever med fobien, men lader den påvirke dem hver eneste dag. Fobier er i stand til at holde dig fra at nå dine mål i livet, derfor er det vigtigt at forstå, hvad det er for nogle størrelser, så man i sidste ende, kan gøre noget for at overvinde dem.

Det er generelt accepteret at fobier ikke er noget medfødt. Fobier er noget vi lærer, typisk af vores forældre. Vores hjerne er på godt og ondt bygget til at kæde ting sammen. Nogle gange ender det med at hjælpe os, når f. eks. hjernen kobler det, at røre ved en kogeplade sammen med smerte. Men det kan også føre til pudsige ting, som når en lille pige slår sin tå voldsomt som barn og som voksen udvikler en fobi for tæer.

Hvornår kan man sige du har en fobi? Hvis du har en pludselig irrationel frygt for noget, der ikke kan skade dig. Det er helt normalt at få et chok fra noget uventet, eller få en ubehagelig følelse i f. eks. trange rum. Dette er blot en indbygget overlevelsesmekanisme vi har i os. Når frygten derimod stiger til et niveau, hvor det påvirker os selv og andre i en ubehagelig grad, kan det karakteriseres som en fobi.

Det gælder specielt, at noget kan klassificeres som fobi, hvis frygten altid gentager sig, hver gang noget specifikt sker. Du kan f. eks. sagtens bliver bange for en mus, der pludselig kommer rendende, hvis du ikke lagde mærke til, at den var der. Hvis du derimod er bange for en mus i et bur, der altså på ingen møde kan overraske eller skade dig, lider du højest sandsynligt af en fobi overfor mus.

Hvis du lægger mærke til, at du ændrer dine vaner, for at undgå at opleve frygten, er der også stor chance for, at du lider af en fobi. Hvis du f. eks. kører en anden vej på arbejde for at undgår skiltet med klovnen på motorvejen, er der stor chance for, at du lider af en fobi overfor klovne. Og ja, der er faktisk mange, der lider af præcist denne type fobi.

Hvis du lægger mærke til, at du har nogle af ovennævnte symptomer, er der en god chance for, at du lider af en fobi. Hvis det er tilfældet, er der flere forskellige metoder, der kan hjælpe dig. Du kan f. eks. gå til hypnose terapi, et meget populært valg, der tit har gavnlig effekt overfor fobier. Hvis du ikke er glad for, at skulle gå til en hypnoseterapeut, kan du forsøge dig med en af teknikkerne indenfor neuro linguistisk programmering. Disse teknikker er typisk simple visualiseringsøvelser, der i nogle tilfælde kan kurere fobier på så lidt som 5 minutter. NLP teknikkerne kan findes mange steder på internettet med en simpel søgning.

Held og lykke i fremtiden og jeg håber du får bugt med dine fobier, så du kan leve lykkeligt og uden frygt :)

Om forfatteren

Jakob Agerbæk er freelance skribent. Han fokusere i øjeblikker blandt andet på emnerne cykel dæktryk og cykellås