Pas på hvad du tror - det kan blive virkelighed

Når du tror fuldt og fast på noget, har det, sådan lidt groft sagt, magten over dit liv. Det du tror på påvirker dit helbred, din glæde og ja, endda dine penge. Om du er glad, ked af det, syg eller rask, rig eller fattig, har altså en direkte sammenhæng med de ting du render og fortæller dig selv fra dag til dag.

Når jeg snakker om tro på denne måde er det altså ikke i nogen religiøs betydning. Jeg taler her om de ting du tror på, som sandheder i dit liv. Hvis du f.eks. tror på, at du er overvægtig og utiltrækkende, er der ingen grund til at tage i fitness center, for du ser det som en endegyldig, fasttømret sandhed. Hvis du derimod accepterer at du er smuk, som du er, har du faktisk endnu mere grund til at tage i fitness. Hvorfor? Fordi du nu er i et positivt mindset. Du kan nu kigge dig selv i spejlet og sige "Jaja, jeg er overvægtig, det er da rigtigt, men det er jo noget jeg kan ændre på. Jeg er smuk og jeg fortjener at være sund og slank.".

Tro kan flytte bjerge, og i dette tilfælde kan det flytte mennesker, både i negativ og i positiv retning. Hvis mor f.eks. altid har kaldt dig for klodset, vil du som barn være meget fokuseret på din klodsethed. Hver gang du taber noget på gulvet vil din mors stemme helt af sig selv gå i gang inde i hovedet på dig, "Du er også altid så klodset, Jakob". Ligesom når man køber en ny bil, ser man pludselig den samme bilmodel alle vegne, på samme måde ser det klodsede barn pludselig kun sin klodsethed. Han vil undgå situationer, hvor der er skrøbelige ting involveret og han får ikke chancen for at øve sig i at være omhyggelig og arbejde med de skrøbelige ting. Pludselig er det blevet en selvopfyldende profeti, og han er rent faktisk blevet en klodshans, der ikke kan håndtere den slags.

Der er blevet foretaget en undersøgelse af en gruppe brøn, der blev delt op i to hold. Børnene skulle tage en intelligenstest, for at sikre at de var af samme intelligens. Undersøgelsen skulle teste hvorvidt lærerens ord kunne påvirke børnenes resultater. Børnene i det ene hold fik at vide, at de var specelt intelligente børn, hvorimod den anden gruppe fik at vide, at de var sat i den nye klasse, fordi de havde indlæringsvanskeligeheder. Efter et år, skulle børnene tage den samme intelligenstest igen. Børnene, der havde fået at vide at de vare specielt begavede havde forbedret deres intelligens score, mens den uheldige gruppe havde drastiske fald i deres intelligens. Og alt dette blot pga. ord.

Vi kan nu sagtens se, hvordan klodshans bliver til i hjemmet. Det er dog ikke kun børn, der er påvirket af ord, det bliver voksne også. De voksne har dog muligheden for, i større grad, at overveje for og imod, når de får råd af venner, familie og kolleger. Børn er mere autoritetstro, især overfor forældre og lærere. Vær derfor varsom på, hvad du fortæller dine børn.

Hvordan ændrer man sine tro?

Heldigvis kan vi ændre på, hvad vi render og tror. Et godt eksempel er det såkaldte "four minute mile". Det var i langt tid accepteret, at der var en grænse for, hvor hurtigt et menneske kan løbe. Grænsen var cirka en amerikansk mil på 4 minutter. Grænsen var sat, fordi ingen på dette tidspunkt (op til 1950'erne) havde brudt denne grænse. Mange havde prøvet, men det var som om der var en fysisk mur, et magisk punkt, mennesket ikke kunne komme over. I mange år prøvede adskillige sportsmænd uden held at bryde grænsen, indtil en mand ved navn Roger Bannister gjorde det i 1954. Selvsamme år brød adskillige andre sportsmænd grænsen.

Hvad var der sket? Hvorfor var der en grænse der skulle brydes? Det er i dag alment accepteret, at grænsen kund fandtes i vores hoveder. Der var sat meget på spil, for at bryde den gyldne grænse, men ingen troede rigtig på at det kunne lade sige gøre. Husk jo på, at det var accepteret som et faktum, at den menneskelige grænse lå ved 4 minutter. Så snart grænsen var brudt af én sportsmand, kunne vi pludselig se, at det vi troede rent faktisk ikke havde hold i virkeligheden. Bare denne ene hændelse var nok til at ændre holdningen fuldstændig, og pludselig var det ganske almindeligt at løbe en mil på under 4 minutter.

Om forfatteren

Jakob Agerbæk er freelance copywriter indenfor emner som cykel anhænger og cykellås