Hævede ben – lider du af hævede ben kan du få mere info her

Mange døjer dagligt med hævede ben og fødder, hvilket kan være yderst ubehagelig. Der kan være mange årsager til det, men generelt drejer det sig om, at kroppen har svært ved at udskille den væske, der transporteres rundt i kroppen via blodårerne. Væsken kommer fra venerne eller lymfekar og kan trænge igennem årevæggene, og derved samler sig under huden og skaber ødem.

Generelle bekymringer mange har, når de får hævede ben, er at de kan have fået en blodprop eller lider af en hjertesygdom, men der kan være mange andre årsager. Desuden er der forskel på, hvor god kroppen generelt er til at udskille væske. Desuden ser man på, om det er begge ben, der hæver eller kun det ene, i det det kan fortælle mere om årsagen. Er begge ben hævede skyldes det oftest en sygdom et sted i kroppen, hvorimod hævelse i et ben som regel er tegn på, at der er sygdom i det enkelte ben. Det er derfor vigtigt, at man undersøger med sin læge, hvad årsagen kan være, så man kan finde en løsning på problemet.

Ofte kan hævede ben eller ødem også opstå som en følge af andre sygdomme, hvilket bl.a. ses i forbindelse med nyresvig – både akut og kronisk, overvægt samt ved problemer med åreknuder. Det er ikke i alle tilfælde, at det er muligt at behandle de hævede ben, men i nogle tilfælde kan vanddrivende piller hjælpe, hvor man i andre tilfælde vil anvende motion eller anden form for bevægelse.

Er man i tvivl om, hvorfor man lider af hævede ben, er det altid en god ide at søge læge. Særligt hvis hævelsen opstår meget akut, eller man af uforklarlige årsager har fået vedvarende hævelser i benene, bør man kontakte sin læge.